fredag den 29. oktober 2010

Gratis brænder-program fra Nero

Normalt er Nero kendt for at lave store, tunge og dyre brænder/multimedie programmer.
Men nu har Nero udgivet en gratis version, ved navn Nero BurnLite 10. Det kan gratis downloades fra linket nedenfor:

Det er selvfølgeligt Windows7 kompatibelt.

Stop den automatiske søgeindeksering og forøg ydelse

Hvis du ikke mener at det er nødvendigt at få indekseret dine filer, kan du ved at deaktivere denne funktionalitet få en markant forøget ydelse især på lidt ældre langsomme computere.

Fremgangsmåden er følgende:
1) Klik på Start-knappen og skriv ”services.msc”.
2) Find den tjeneste der hedder ”Windows Search” og højreklik på den.
3) Vælg egenskaber og starttype ”Deaktiveret”.
4) Tryk på Stop knappen, tryk Ok og genstart computeren.

tirsdag den 22. juni 2010

Microsoft Fix it Center

Microsoft har lanceret et nyt værktøj til afhjælpning af diverse Pc-problemer. Idéen er at man starter det pågældende hjælpeværktøj som automatisk løser dine problemer.

Du kan læse en gennemgang af programmet her.

Og det kan downloades her. (kræver registrering, men allerede oprettede Windows Live ID's kan anvendes)

mandag den 12. april 2010

200 smarte genveje

Ny eBook beskriver så godt som alle Windows7 tastatur-genveje. Den indeholder 200 genveje til Windows7, Office, Internet Explorer, Media Player osv.

Du finder yderligere beskrivelse og download-link her.

fredag den 5. februar 2010

Kryptering af USB sticks i Windows7

I Windows7 Ultimate er der indbygget USB memory stick kryptering/kodning. Det hedder Bitlocker To-Go og kan med fordel anvendes til at sikre dine USB -memory sticks. Dog skal du være opmærksom på at hvis du anvender USB sticken i Pc'er med et andet styresystem, dette være XP, Vista eller Windows7 Home/Professional, ja så kan du kun se indholdet men ikke tilføje eller redigere i indholdet.

Læs meget mere om Bitlocker To-Go her.

torsdag den 21. januar 2010

Deaktiver Windows Sidebar / Sidepanel

Hvis ikke du anvender Windows Sidebar eller som det hedder på dansk Sidepanel. Så kan du med fordel sørge for at programmet ikke bliver startet op ved Windows opstart hvilket er standard.

1) Tryk Windows Tast + R for at åbne Kør prompten.
2) Skriv Regedit og tryk Enter.
3) Find stien HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Run.
4) Slet nøgleværdien for Sidebar registreringen og genstart.

fredag den 15. januar 2010

Flytte "Vis Skrivebord" ikonet?

I Windows7 har Microsoft flyttet "Vis Skrivebord" ikonet fra venstre side af skærmen helt ud til højre side af skærmen. Dette er til daglig irritation for mange brugere. Det kan man heldigvis ændre ved at klikke på nedenstående link og følge vejledningen.

Klik her for at gå til hjemmesiden.

Man kan selvfølgelig også med fordel anvende tastatur-genvejen til "Vis Skrivebord" "WINDOWS TAST+D". Men det er jo en helt anden ting ;-)